Landbruget

Landbruget drives i dag ud fra REGENERATIVE (1) dyrkningsmetoder 

Siden 2010 har vi drevet økologisk landbrug på Møn. I 2010 begyndte vi også på at drive vores landbrug ud fra biodynamiske regler[2 ]. I 2013 var omlæg-ningen en realitet. I 2018 begyndte vi tilmed også at drive vores landbrug efter de regenerative metoder. Samlet set driver vi ca. 100 hektar jord, hvor der både er planteproduktion, dyrehold, grøntsagsavl og frugtproduktion. Planteproduktionen består hovedsagelig af konsumkorn beregnet til mel og gryn, såsom rug, havre, vårhvede, spelt og hvede.

 

Dyreholdet er en hel naturlig del af det biodynamiske og regenerative landbrug. Koen/ drøvtykkeren, med dens fire maver, er den allermest effektive til at omsætte lignin( vedagtige planter)til huminstoffer[3] ( huminstofdannelsen er nøglen til jordbundens frugtbarhed).

I vommen omsættes alle kulhydrater. I ko-klatten er alle nødvendige forudsætninger medgivet til en mikrobiel carbonisering af gødningen.

Kombinationen af græs og drøvtykkere er den bedst tænkelige kombination,når det drejer sig om huminstofdannelse og jordfrugtbarhed. De meget frugtbare prærie-sortjorde er jo opstået ved, at en stor flok drøvtykkere(bison) er kommet og afgræsset græsbevoksningen og derefter vandret videre og først vendt tilbage uger eller måneder senere. Græsset har haft tid til at regenerere sig og opbygge biomasse og samle sukker, hvorefter dyrene er kommet har ædt græsset og omsat det til huminstoffer.

Dette forsøger vi at efterligne.

 

Vores grise er testet FRI for MRSA 

 

Vi har kvæg af racen Dexter, som primært afgræsser vores engarealer. De er ikke så store og tunge, og derfor perfekte til denne opgave. Da kødet er meget fedtfattigt har vi avlet Galloway ind. Det giver en bedre marmorering af kødet. Køerne går ude hele sommeren, og om vinteren går de i løsdriftsstald.

 

Derudover rummer dyreholdet 40 moderfår med tilhørende lam. De er en blanding af gotlænder, texel og dansk marskfår. Fårene græsser fortrinsvis på arealer eget af Naturstyrelsen.

 

 

 

 

Regenerative dyrkningsmetoder.

Regenerativ landbrug genopretter agroekosystemets naturlige frugtbarhed og fanger mere kulstof end det udsender.  Det producerer næringsrigt mad, rent vand og rigelig biodiversitet.

 

Opbygning af jordfrugtbarhed i fem skridt:

1.Gødskning: Skabe ligevægt imellem kationerne i jorden. Eventuel næringsstofmæssig ubalance i jorden udlignes/afhjælpes ved mineralsk gødskning med makro- og mikronæringsstoffer (afklaring via Albrecht basemætningsanalyse).

2.Plantedække: Der tilstræbes konstant grønt plantedække. Bar jord kun i så korte perioder som muligt. Intensiv brug af udlæg, efterafgrøder og blandingskulturer er således vigtige, for at det lykkes.

3.Fladekompostering: Via dyrkningsteknikken skabe forholdene for en vellykket fladekompostering. Via fladekompostering af den foregående afgrøde/efterafgrøde, skabes såbeddet for den kommende afgrøde.

4.Mikrobiel processtyring: Styring af fladekomposteringen ved udsprøjtning af mikroorganismer, kompost-te, præparater o.lign.

5.Stimulere afgrøden og holde den sund: Observere plantebestanden, evt. foretage bladsaft målinger eller planteanalyser, besprøjtninger i den voksende afgrøde. Stimulere planterne til øget fotosyntese, udskillelse af rodeksudater og vækstkraft ved sprøjtning med f.eks. mikromineraler, huminstoffer, kompost-te, udtræk af brændenælder, padderok, rajnfan m.fl. eller også energetiske midler som informeret vand, homøopatiske midler eller biodynamiske præparater

 

 

 

 

 

Og hvad er forskellen på økologisk og biodynamisk landbrugsdrift?

 

Biodynamiske Demeteravlere skal opfylde strengere krav end økologer og bliver kontrolleret af både Plantedirektoratet og Demeterforbundet.

 

Demeter-produkter er ikke alene økologiske - de er dyrket med biodynamiske metoder og præparater, der styrker deres sundhed og ernæringskvalitet. Biodynamisk dyrkning gør også afgrøderne bedre som foder for gårdens husdyr, så de både kan producere en sund gødning til jorden og give mælk, æg og kød af høj ernæringsmæssig kvalitet til forbrugerne.

 

De væsentligste forskelle på Demeter- og økologireglerne:

  • En bedrift skal have et dyrehold (overvejende drøvtyggere) eller indgå i et fast samarbejde med et biodynamisk husdyrbrug
  • De biodynamiske markpræparater skal anvendes til hver afgrøde hvert år
  • Konventionel gylle og ajle må ikke anvendes på biodynamiske jorde
  • Kvæg må ikke afhornes og indkøbt kvæg må ikke være afhornet
  • Alt foder skal være biodynamisk eller økologisk efter nærmere angivelser
  • Der må ikke anvendes CMS-hybride sorter (GMO-lignende fremstilling)
  • Nanoteknologiske stoffer må ikke anvendes.
  • Etc.

(1) http://okologi.dk/media/773760/jordensfrugtbarhed-0216-web.fdf

[2] https://biodynamisk.dk/sider/regler.html

(3) https://en.wikipedia.org/wiki/Humin