Økologisk Hudpleje

Naturligvis er det også vigtigt, hvilke produkter vi påfører vores hud – HVER DAG. Derfor forhandler vi dette skønne DANSKE mærke i vores butik. ALT er dansk – og bæredygtigt.

Tina Søgaard er ophavskvinde til Ecooking. Et skønhedsbrand, der består af enkle salver, olier, serummer og cremer, der kan afhjælpe alt fra fine linjer, tør hud, sår og akne til at give huden nyt liv. Kvalitetsserien er skabt ud fra hendes eget ideal om ikke at gå på kompromis. Og det er årsagen til, at de er så effektive.

Hver eneste recept på hvert eneste produkt er nøje gennemtænkt og sammensat, og netop derfor er der ikke én gennemgående ingrediens i samtlige produkter. De store spørgsmål: hvad virker? Og hvad skal der til? guider også her produktionen. Ecooking udvikler til stadighed nye produkter ud fra disse to principper, og altid med omsorg for slutbrugeren -testet på hele Tinas familie og vennekreds.

Recepterne er udviklet til en serie til hele familien, som er så mild og ren, at nogle af produkterne kan spises, og samtidig har den ønskede virkning på dit ansigt, dit hår og din krop. Huden er kroppens største organ. En sund hud er vigtig for dit helbred og velbefindende. Din hud beskytter dig mod kulde, varme og sygdomme

Ecooking har valgt at erstatte noget af vandet i produkterne med økologisk blomstervand (agurke-ekstrakt) for at give en endnu højere grad af økologi, og hele tiden monitoreres udviklingen indenfor de ingredienser, som Ecooking er baseret på.

Pas på dig selv og din hud og nyd de lækre produkter!